Udgivet d. 15.7.2024 af ICE Kuvert, tekst: Nanna Enemark, ICE Kuvert
Addbrand overtager ICE Kuverts forretningsaktiviteter og sikrer generationsskifte
Addbrand køber ICE Kuverts aktiver med virkning fra 1. august 2024. Dette skridt markerer også et generationsskifte, hvor Nanna Enemark ansættes hos Addbrand i København for at fortsætte med at servicere kunderne. Ib og Annegrethe Enemark ansættes indtil udgangen af året, hvorefter de træder tilbage på velfortjent pension. Sammen forener de to virksomheder sine styrker med fælles fokus på sortiment, kvalitet og service.
Ib Enemark, ejer af ICE Kuvert, fortæller:
”Det var vigtigt for mig at gå på pension med ro i sjælen, velvidende at jeg har solgt til en virksomhed med samme forretningsidé som ICE Kuvert. Afgørende var også, at Nanna kunne se potentialet i virksomheden og sin rolle i at føre ICE Kuvert videre til næste niveau. Addbrand opfyldte alle krav og var et oplagt valg med vores mange års gode forhold.”
Hvorfor Addbrand er det bedste match for ICE Kuvert
ICE Kuvert er specialister i kuverter, og det er derfor essentielt, at køberen deler samme passion. Addbrand opfylder dette ved fortsat at have kuverter som sit største salgsområde, samtidig med at de ønsker at udvikle yderligere inden for kuverter og produktion.
Ydermere har Addbrand alle forudsætninger for at skabe merværdi for kunderne, da de kan dække alle grafiske behov.
Synergier der gavner vores kunder
ICE Kuverts forretningskuvertserie ’Sirius’ erstattes med tiden af Addbrands ’Sober’ kuvertserie. Addbrand vil videreføre ICE Kuverts kreative kuvertsortiment og koncept, så kunderne fortsat kan få ”en verden af konvolutter”, nu samlet ét sted; hos Addbrand.
Jesper Røgind Jørgensen, adm. direktør hos Addbrand, udtaler:
”Vi er glade for at byde ICE Kuvert – Ib, Annegrethe og Nanna – velkomne til Addbrand. Med denne overtagelse styrker vi vores position som Skandinaviens førende grossist inden for kuverter og grafiske produkter. Vi ser frem til at kombinere styrkerne fra begge virksomheder for at kunne tilbyde vores kunder endnu bedre produkter og tjenester.”
Om ICE Kuvert
ICE Kuvert en familievirksomhed fra 2002, bestående af Ib, Annegrethe og Nanna Enemark, kendt for at kunne levere ”en verden af konvolutter” til forhandlermarkedet.
En produktionsuafhængig virksomhed med henblik på fleksibilitet til at kunne dække ethvert konvolutbehov i høj kvalitet og med personlig service.
Om Addbrand
Addbrand er en af Skandinaviens ledende grossister inden for tryksager og grafiske produkter, med afdelinger i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Addbrand fokuserer på at være et fleksibelt mellemled, der leverer høj kvalitet og service til forhandlere. Deres moderne produktionsfaciliteter og store maskinpark sikrer, at de kan imødekomme kundernes behov.