Personlig Service

Forhandlerloyalitet

Stort sortiment - meget mere end kuverter

Mængderabat

Med eller uden påtryk

Gratis levering over 2000,- / Alle trykordrer gratis fragt

Opbevar dine kuverter korrekt – og få glæde af alle dine kuverter

Korrekt opbevaring af kuverter er med til at forlænge limstribens levetid.

Det er bedst kun at tage kuverter frem til kortere tids forbrug – og lade resten blive i æsken, der holdes tillukket og væk fra diverse varmekilder.

Støv, høje temperaturer, høj luftfugtighed, stærkt lys samt placering tæt ved radiator eller anden varmekilde; er afgørende faktorer, som I skal være opmærksom på ved opbevaring af konvolutter.

KORT FORTALT skal de opbevares: TØRT · KØLIGT · MØRKT · STØVFRIT

Tørt & Køligt

TØRT
Konvolutter opbevares bedst ved en luftfugtighed mellem 50 – 55 %. Længere tids opbevaring ved højere fugtighed ødelægger klæbeevnen og er ganske enkelt dårligt for papiret og samlingerne i konvolutten.

KØLIGT
Den ideelle opbevaringstemperatur for konvolutter ligger mellem 10°- 20°. Placeres konvolutterne i nærheden af en varmekilde, f.eks. en radiator, udtørrer gummieringen.

Mørkt & Støvfrit

MØRKT
Kuverters klæbeevne ødelægges, hvis de placeres i lys. Vi anbefaler derfor, at I opbevarer kuverterne i et mørkt rum for at undgå direkte sollys.

STØVFRIT
Støv, eller anden luftforurening, ødelægger klæbeevnen på kuverter. Kuverter opbevares bedst i originalemballagen, der er specielt fremstillet til at beskytte kuverterne mod ydre påvirkninger.

Holdbarhed af konvolutters klæbeevne

Ved korrekt opbevaring kan alle tre lukninger holde længere end anført nedenfor:

• Selvklæbende: Minimum 1 år fra ordreafgivelse
• Strip seal: Minimum 2 år fra ordreafgivelse
• Fugtgummieret: Minimum 3 år fra ordreafgivelse

Konvolutformat oversigt

De mest gængse standard kuvert størrelser i Danmark

C4 = 229×324 mm. Bruges til A4 papir størrelse (210×297 mm).

C5 = 162×229 mm. Bruges til A5 papir størrelse (148×210 mm), eller en A4 bukket på den korte led en gang.

M5 = 155×220 mm. Bruges til A5 papir størrelse (148×210 mm), eller en A4 bukket på den korte led en gang. A5 papiret i en M5 har mindre mulighed for at rykke sig rundt end i en C5.

M65 = 110×220 mm. Bruges oftest til en A4 bukket på den korte led to gange. Almindeligt at de bruges til regninger.

C6 = 114×162 mm. Bruges til A6 papir (105×148 mm). Dvs. en A4 bukket en gang vandret og en gang lodret eller en A5 bukket på den korte led en gang. Ses ofte brugt til invitationer.

Beregningsformler

En konvoluts vægt er angives som gsm eller g/m2 og betyder gram per kvadratmeter. Det er et udtryk for hvor kraftigt papiret er, dvs. ikke hvor meget konvolutten vejer i gram.

Du kan beregne en cirka gramvægt pr. konvolut ved at benytte følgende formel:

Format x g/m2 x 2,3 / 1.000.000

Eksempel: 162 x 229 x 100 x 2,3 / 1.000.000 = 8,5 g

Gramvægten i skemaerne er vejledende.

Klapper og lukninger

Mappefacon / Konvolutfacon / kuvertfacon:
Er en konvolut, der åbnes på den lange led.

Posefacon:
Er en konvolut, der åbnes på den korte led (forkortet p).

I shoppen vil du finde klap- og lukningsforkortelser.

Betegnelserne betyder følgende:

OS = Opretstående Selvklæbende

OD = Opretstående Dækstrimmel

NS = Nedfalset Selvklæbende

NK = Nedfalset Kuvertering

ND = Nedfalset Dækstrimmel

POS = Pose Opretstående Selvklæbende

POD = Pose Opretstående Dækstrimmel

PND = Pose Nedfalset Dækstrimmel

POF = Pose Opretstående Fugtgummieret

SF = Spidsklap Fugtgummieret

 

Rudeanvisninger

En konvolutruden har forskellige mål og placeringer afhængig af konvolutstørrelse, konvolutfacon, evt. lukning og i hvilket land konvolutten bruges som standard.

I Danmark har vi dansk standard ruder. De mest gængse danske formater har følgende rudestørrelser og -placeringer på konvolutten.

Alle mål er opgivet i mm. Det første mål er rudestørrelse. De andre mål er rudeplacering fra en kant.
T = Fra konvoluttens top, B = Fra bund
V = Fra venstre side, H = Fra højre side

De danske rudestørrelser og rudeplaceringer er:

M65 = 34×90, T:38-V:20-B:38

M5 = 34×90, T:38-V:20-B:83

C5 og C5p = 34×90, T:38-V:20-B:90

C5 adv = 40×110, T:50-V:20-B:72

C4p = 40×100, T:54-V:20-B:230

K65 maskinkuvertering = 40×100, T:54-V:20-B:230

C5k maskinkuvertering = 34×100, T:40-V:15-B:40

C4k maskinkuvertering = 45×100, T:50-V:20-B:230

Download vores kuvertskitser

Under menuen Skabeloner finder du vores Sirius hvide forretningskonvolut sortiment.
Her kan du nemt download et varenummers skabelon, hvis du f.eks. er i tvivl om konvoluttens klap eller rude. Ved trykordrer skal designet monteres på en skabelon.

Få et overblik