Specialproduktion! En konvolut er ikke bare en konvolut…
ICE Kuvert (pr. 1.8.2024: Addbrand) har mulighed for at være fleksible omkring produktionen, til gavn for vores kunders ønsker.
Vi har etableret et strategisk samarbejde med flere konvolutfabrikker i Norden og Europa, som hver især er specialister indenfor forskellige områder af konvolutproduktion.
Vi udvælger den fabrik eller maskine, som er bedst egnet til at opfylde dit primære behov. Om det drejer sig om: Kort leveringstid, billigere pris, særlig trykmetode, specielt format eller lignende.
Med vores mange år i den grafiske branche, har vi opbygget et stort netværk og kendskab, som kommer til din fordel, når det drejer sig om specielle opgaver.
Flere muligheder med specialproduktion
Billedet illustrerer en rullemaskines forskellige operationer fra papirrulle til færdig konvolut.
Arkmaskinerne gennemgår samme operationer som rullemaskiner, kun med den forskel at det er ark som udstanses til plano konvolutter. Inden udstansning af arket bestemmes papirkvalitet og trykmetode.
Trykkerier har mulighed for selv at levere trykark. Vi udstanser og samler til konvolut.
Gælder ved håndlavede kuverter og ark produktion.
Rulleproduktion benyttes ved store oplag af konvolutter fra 50.000 stk.
Der er monteret en papirrulle i enden, hvor papiret gennemgår forskellige operationer i en gennemkørsel, før konvolutten er færdigproduceret.
Rullemaskinen fremstiller op til 60.000 stk. konvolutter i timen. Det tager ca. 7 sekunder at gennemføre operationerne vist på ovenstående billede.
På rullemaskinen er der monteret flexotrykværker, som trykker direkte på papiret inden konvolutten samles. Derved opnås der stor besparelse på trykket i forhold til offsettryk.
Arkproduktion benyttes ved oplag fra 5000 stk.
Det er muligt at arkproducere færre end 5000 stk., startomkostningerne er blot så høje, at det sjældent kan svare sig at producere færre.
Arkmaskiner kan fremstille mindre oplag, hvor der er højere krav til:
• Papirkvalitet (vælg mellem hundredvis af papirkvaliteter)
• Rudefacon eller flere ruder
• Trykplacering og trykmetode
Håndlavede kuverter fremstilles fra 250 stk.
Papirark trykkes og efterbehandles med eventuelle effekter. Herefter udstanses papiret til plano kuverter og de samles i hånden.
Læs mere om specialproduktion under Kreativ Konvolut menuen. Her kan du bl.a. lade dig inspirere af hvordan andre har designet sin helt egen kuvert eller emballage.
Se cases