Personlig Service

Forhandlerloyalitet

Stort sortiment - meget mere end kuverter

Mængderabat

Med eller uden påtryk

Gratis levering over 2000,- / Alle trykordrer gratis fragt

Bliv set og gør indtryk! Få trykt logo og budskab på kuverten

Har du tænkt over at;
Konvolutten er ofte det første indtryk, modtageren får af din virksomhed.
Konvolutten fortæller meget om afsenderen.
En konvolut med tryk forstærker budskabet.

Vi har skabeloner til alle vores standard konvolutter, som du kan downloade eller få tilsendt af os.

Valg af trykmetode afhænger af:

  • Oplag
  • Prisen på trykket
  • Trykdesign
  • Ønsket udtryk

Valg af trykmetode kan også afhænge af kuvertens størrelse, lukning, materiale og kundens ønske til leveringstid.

Læs om de mest anvendte trykmetoder nedenfor…

Offsettryk

• Oplag fra 500 stk. (oftest)
• Der betales altid for 1000 stk. tryk
• Stykprisen falder jo større oplag
• Tekst, logo, billede, større designs – også udover kant
• Typisk 1 til 4 farver i pantone- eller cmyk farver
• Farven suger ned i papiret (høj kvalitet)

Digitaltryk (print)

• Oplag fra 100 stk. (oftest)
• Billig ved små oplag og dyr ved større oplag
• Tekst, logo, billede, større designs samt variable adresser/budskaber
• 1 farve sort eller 4 farver cmyk samt guld, sølv og partiellak
• Farven lægger sig oven på papiret (høj kvalitet)

Flexotryk

• Oplag fra 50.000 stk.
• Trykkes samtidig med kuverten produceres, og er derfor et meget billigt tryk
• Benyttes typisk ved et simpelt logo eller PP og adresse
• Middel trykkvalitet (brug af gummikliché)

Folietryk

• Oplag fra 100 stk. (oftest)
• Der fremstilles en form/værktøj af ønsket design, hvilket giver høje startomkostninger
• Ægte folie præges i papir
• Et eksklusivt udtryk i høj kvalitet

Rådgivning & Repro/DTP

Vi vejleder om den bedste trykløsning til din forespørgsel.
Inden trykstart tjekkes alle trykfiler for uoverensstemmelse med selve ordren og fejlopsætning. Vi hjælper gerne med rette fejl, lave ændringer eller andet grafisk vedr. trykfilen.

Det tekniske! Retningslinjer for påtrykning

Generel information af tryk
Tryk på forskellige sider af kuverten; 1+0, 1+1, 2+0, 2+2, 3+0, 4+0 osv.
1+0 betyder at der trykkes i 1-farve på forsiden. 1+1 betyder at der trykkes 1-farve på både for- og bagside.

Trykklar pdf

Afhængig af trykmetode skal den trykklare pdf leveres som følgende:

Ved offsettryk: På fremsendte trykfiler skal der være beskæringsmærker. Vi anbefaler, at de også er monteret på kuvertskabeloner, særlig hvis der er tryk på klap og/eller nær ruden. Du finder en samlet oversigt over vores Sirius hvide forretningskonvolut skabeloner her. Hvis du ikke har mulighed for selv at lave beskæringsmærker, eller montere på skabelon, kan vi udføre arbejdet mod et beskedent beløb.

Ved print og folietryk: Fremsendes trykfiler uden skæremærker og uden konvolutskabelon. Designet placeres på et ”lærred”, som angiver konvoluttens størrelse (husk klappens højde, hvis kuverten er med opretstående klap). Ved tryk på klap og/eller nær ruden anbefaler vi, at trykket også monteres på en konvolutskabelon. Vi printer med minimum ca. 3 mm kant på konvolut og klap.

Emballagetryk: Afhænger af emballage. Kontakt os for nærmere info.

Tryk til kant (offsettryk)

Vi anbefaler 8 mm fri kant på alle kuvertens sider. Ønsker du tryk til kant; skal trykket gå minimum 3 mm ud over beskæringsmærkerne.

Risiko ved tryk til kant: Der kan opleves afsmitning på bagsiden, fordi farven går ud på valsen. Papirstøv fra kanterne fra klappen kan sætte sig i trykket og der kan være farveændring igennem oplaget.

Ved 3- og 4-farve tryk benyttes gribere til at føre konvolutten igennem trykmaskinens trykværker, hvilket kræver 8 mm trykfri kant langs en af konvoluttens sider. Hvilken side afhænger af konvolutformat.

1- og 2- farve tryk bliver skubbet igennem trykmaskinen og kræver derfor ikke gribere og dermed ikke en fri kant. Den frie kant anbefales dog stadig grundet risikoerne ved tryk til kant.

Klaptryk (offsettryk)

Der trykkes med 2 mm kant ved 3- og 4-farver på opretstående klap.
Vi har mulighed for at trykke 1- og 2-farver til kant, da kuverten her skubbes igennem (uden brug af griber).

Hvis der samtidig er tekst på klappen, skal teksten lægges i én farve, pga. pasningen af flere farver er svær, da konvolutten kan bevæge sig, når den kører igennem farvevalserne. Herudover anbefaler vi også en større skriftfont på klappen, da farven kan lukke teksten og dermed forsvinde.

Vær opmærksom på at konvolutstørrelser kan svinge 1-2 mm, hvorfor der ikke er garanti for, at trykket ligger sig præcis ved klapfalsningen. Konvolutten kan også bevæge sig lidt i maskinen.

Tryk af store flader

Når der trykkes på konvoluttens samlinger, kan de blive synlige i trykket, grundet de flere lag papir.
Offsettryk: Der kan forekomme mindre nuanceforskelle og striber i trykket ved tryk af store flader.
Ved offsettryk over 50 % af konvoluttens areal betales et engangstillæg pr. side.

Svingninger og variationer

Rudeplacering kan svinge +/-2 mm, derfor anbefaler vi at holde 2 mm fri kant til ruden.
Trykplacering må variere +/-2 mm i forhold til de opgivne mål eller trykpdf fra bestilleren.
Der kan forekomme områder på konvolutterne eller emballageprodukterne, som ikke er trykbare.

Farver

Pantonefarver i 100% trykkes efter pantoneskalaen. Ved blanding efter farveprøve, samt ved anvendelse af 800 serie-farver, f.eks. guld, sølv og neon, debiteres et tillæg.

En konvolut-offsettrykmaskine har ikke farveklodser og kan derfor ikke måle raster og cmyk-værdier præcis. Vi anbefaler derfor ved 4-farve cmyk at fremsende farveprøve, der viser det ønskede færdige resultat. Da det kan forlænge leveringstiden, mener vi kun der skal fremsendes farveprøve, hvis der er et stort krav om, at trykket skal ligne f.eks. den tidligere tryksag. På trods for farveprøve kan der forekomme farveafvigelse på +/- 5%.

Vær opmærksom på at farver fremstår forskelligt alt efter papirtype, papirets farve og det indvendige tryk i kuverten.

Raster

Raster er prikker af den originale farve. Jo mindre prikkerne er, jo længere afstand er der mellem prikkerne, desto lysere vil farvenuancerne være. Det bedste trykresultat er med rasterfinhed på 54 linier pr. cm. Der benyttes primært ubestrøget papir til konvolutter, derfor skal rasterforløbet være mellem 5% og 95%. Dvs. under 5% forsvinder trykket og over 95% lukker trykket.

Ved tryk af raster kan det være nødvendigt med en farveprøve.

Samtryk

Bestilling af forskellige konvolutter i samme format og klapplacering, med samme trykdesign og farver. Her tæller vi hele oplaget sammen til en billigere trykpris. Oftest bruges samtryk når det er ens konvolutter med og uden rude.

Pladeskift

Bestilling af forskellige konvolutter i samme format og klapplacering, med samme farver og trykplacering – MEN med forskelligt trykdesign. Her skifter vi kun trykpladen på den del af trykket, som er ændret, og du opnår en billigere trykpris. Du debiteres for et pladeskift pr. farve.